Beau Marché

Beau Marché in Turkish “Bone Magazine”

Posted in Beau Marché, Beau Marché Café à Vins, Presse by Beau Marché on September 25, 2012


Advertisements

Posted in Beau Marché, Beau Marché Café à Vins, Presse by Beau Marché on August 25, 2012

30 skønne ting til dit hjem

Posted in Beau Marché, Presse by Beau Marché on August 23, 2012

Skrivebord med skriveflade i læder og fotoalbum indbundet i læder, smukt!

Posted in Beau Marché, Presse by Beau Marché on July 6, 2012

Cool Furniture – whoyouwe – Arts & Culture

Posted in Beau Marché, Presse by Beau Marché on May 21, 2012

 

whoyouwe

Arts & Culture

Cool Furniture May…

Posted on maj 17, 2012

Egentlig er jeg ikke helt hooked på de store loungesofaer, der i dag synes at være allemandseje, selvom de er vildt upraktiske og ofte ikke særlige behaglige at sidde i. Dog kunne jeg godt lade mig friste af denne model – Kashan designet af Philipp Mainzer for Viaduct.

Edward Sofa designet af Niels Bendtsen for Bensen. Jeg værdsætter en klassisk sofa som denne der har en snert af Mies van der Rohes chaiselong over sig. Farvestrålende sofaer skal man altid overveje ekstra, men en karrygul passer ind de fleste lyse skandinaviske hjem.

Fed maskulin lænestol. Cargo Chair af metal, læder og træ fra Beau Marché.

Claesson Koivisto Rune, Montevideo sofa fra Beau Marché. En lædersofa fungerer kun, hvis den holdes oppe af en let benkonstruktion som denne.

Posted in Beau Marché Café à Vins, Presse by Beau Marché on May 15, 2012

Tak til “Alt for damerne” for de smukke billeder!

Inspiration City Cultures Copenhagen

Posted in Beau Marché, Beau Marché Café à Vins, Presse, Voyage Voyage by Beau Marché on May 4, 2012

Posted in Beau Marché, Beau Marché Café à Vins, Presse by Beau Marché on December 5, 2011

CAFÉ+RESTAURANT 3. DEC. 2011 KL. 12.15

Hemmelig vinbar er en dejlig overraskelse

Frankofil café leverer en dejlig oplevelse, men priserne trækker ned.

POLITIKEN SYNES

Politiken synes
Drikkevarer Øl, vin, cremant, san pellegrino, friskpresset appelsinjuice, kaffe og te.
Prisniveau Middel med et par dyre indslag.
Adresse Ny Østergade 32, Kbh. K.
Åbningstider Mandag – tirsdag 12-18. Onsdag 12-22. Torsdag – lørdag 12-22. Søndag lukket.
Menu Croque monsieur, croque madame, sandwich med tun eller gedeost. Salat med gedeost eller bøffelmælksmozzarella, tomater og basilikum.


BEAU MARCHÉ CAFÉ À VINS

Madglæde: Maden er god. Man kan få lettere anretninger til omkring 100 kroner. Men tag den store pung med, hvis du vil have varm mad, som ikke serveres hver dag.Kaffehygge: Et godt sted, hvis man vil slippe lidt væk fra mylderet i Indre By. Sammenlignet med nogle af de andre cafeer i området er kaffen og den hjemmelavede kage til at betale!

Det er en af de hyggeligste små cafeer/vinbarer i Indre By. Alligevel er der nok mange københavnere, som ikke er klar over, at stedet findes. Det er i alt fald den følelse, man får, når man bevæger sig væk fra de velkendte stier i Ny Østergade og ind i den skæve ældre gård, hvor Beau Marché Café À Vins gemmer sig.

De fire søskende bag stedet er vokset op i Frankrig og er inspireret af landets livlige markeder, hvilket smitter af på den hjemlige atmosfære. Her er billeder af vinmarker med modne druer.

Det lille udvalg af lette retter bærer hovedsagelig franske navne som husets croque monsieur, der selvfølgelig ikke komponeres med danbo, men gruyère ost. Og emaljen på de røde borde er slidt på sydeuropæisk facon. Beau Marché er nemlig søster til møbelbutikken ved siden af, så den rustikke charme er ikke tilfældig. Men heller ikke så arrangeret, at det bliver pyntet.

Fransk simremad
Af og til kan der dufte af ristet brød fra det åbne interimistiske køkken, hvor personalet maver sig rundt om hinanden for at få bordpladsen og de elektriske kogeplader til at række.

Normalt serverer de også ‘dagens hapser’ med eksempelvis laks eller foie gras til 98 kroner. Men denne regnfulde lørdag er der i stedet klassikeren fra Bourgogne, boeuf bourguignon på aftenkortet, hvilket bestemt ikke gør noget. For findes der noget bedre på denne årstid end fransk simremad?

Retten, som Beau Marché bestiller hjem udefra, smager helt, som den skal. Der er ikke sparet på kødet, der i dette tilfælde er okseinderlår. De møre trevler ligger i en kraftig sauce med perleløg og små tern af gulerødder.

LÆS OGSÅ Nyåbnet café serverer byens absolut bedste kager

Kartoffelmosen smager dejligt. Den bliver ikke for tung, men er desværre lun i stedet for rigtig varm og en anelse let saltet. Portionsstørrelsen er passende til mig, men veninden bliver ikke ordentligt mæt, og det er ærgerligt. For på en café er 175 kroner forbavsende mange penge for en sammenkogt ret, der ikke kræver så meget arbejde at frembringe.

Hun bestiller derfor en charcuterietallerken med et gedigent udvalg af oste (68 kroner): en god salt gruyère, en cremet brie og gylden fastost med nøddeagtig smag samt et par saftige lunser skinke, der er modnet med rosmarin. I brødkurven ligger en håndfuld lune skiver ristet brød, stænket med salt og en rigtig god olivenolie.

Hyggelig totaloplevelse
Atmosfæren er rar i det dæmpede skær fra de levende lys. Det er svært at høre, hvad veninden siger på grund af den julefrokost, der klinker snapseglas og holder skåltaler rundt om det elegante langbord midt i lokalet. Men jeg har til gengæld fået sødt selskab af en hjemmebagt chokoladekage med kraftig smag og en dejligt blød kerne (35 kroner).

Maden er god. Men hovedretterne sender regningen i vejret. Den lander på 593 kroner inklusive to gange kaffe (latte: 30 kroner, cortado: 25), et middelgodt glas husets vin (50 kroner) og friskpresset appelsinjuice (35 kroner), hvor det lille glas kun er halvt fyldt. Men vi har haft en god aften.

Beau Marché leverer en hyggelig totaloplevelse, hvor man flankeret af en væg til væg-vinreol kan nippe til et større udvalg af druer på glas. Og der er jo ingen, der siger, at man partout skal spise sig gennem hele kortet.

Posted in Presse by Beau Marché on July 25, 2011

Beau Marché

Posted in Beau Marché, Presse by Beau Marché on July 11, 2011

beaumarchétemplate2 copy

Beau Marché

Der er fine franske fornemmelser hos Beau Marché i Ny Østergade. Interiør butikken har ligget her midt i byen siden efteråret 2010, og der er design, kvalitet og sans for detaljer inspireret af franske markeder.

Der er inspiration fra du træder ind over dørtærsklen: Du finder alt fra de fineste små ornamenterede glasvaser, porcelænsskåle og andre pyntegenstande til de lækreste møbler i både robuste og anderledes materialer. Alt fra industrielt design til nytænkning af klassiske former og objekter.

Sammensætningen af både materialer, tider og stilarter i butikken efterlader en følelse af at man virkelig kan finde noget unikt herinde. Det er som om at man kan se de forskellige møbler og ting indtage forskellige roller og være en del af en bestemt historie hvis de kom inden for ens egne døre.
Jeg har allerede fantaseret om hvordan jeg kunne sidde med benene oppe under mig i den brede brune læderstol, med mit hæklede kludetæppe i en stille aftenstund, og nyde en bog og et glas rødvin – måske en af dem de selv henter hjem fra de franske marker, og som står lige dér på det flotte spisebord…? Man har vel lov at drømme!

Hvis du går rundt og snuser på tom mave eller en tør gane skal du gøre dig selv den tjeneste at smutte en tur om i gården hvor der ligger den hyggeligste lille café!
Her får du endnu mere af den franske ånd, helt afsides, midt i byen…

Beau Marché
Åbningstider:
Man-tirs: 10-17
Ons-fre: 10-18
Lør: 10-16

Af Louise Borchers